Da Ferrari var ved at miste det {{forumTopicSubject}}

Tilbage i 1994. En tid, hvor ordet Superbil ikke rigtig havde en speciel betydning mere. Før det, havde ordet Superbil en meget stor betydning, da det var noget brutalt, eksklusivt, dyrt, og totalt ubrugeligt. Biler som ikonerne fra 80´erne og starten af 90´erne, såsom Ferrari Testarossa, JaguJaguar XJ220, Bugatti EB10, Lamborghini Countach og Diablo, havde sat en standart for betydningen af ordet Superbil. Så var der også de små, dem som vi i dag nok mere ser som Sportsvogne. Dengang var der Ferrari 348, Lamborghini Calá, som aldrig kom i Produktion, og Honda NSX. Faktisk var det Japanerne, der måske ændret klassen om, for de kom med, hvad de selv kaldte for sportslige biler, og havde intet med superbil at gøre. Det overhørte dog resten af verden, da Japanerne kom med deres biler, som lignede alder mest af alt, noget der var i en BMW-3Serie klasse, men kunne køre fra en V12´er Ferrari. Mange troede dengang, at Toyota Supra, Mitsubishi 3000GT, NISSAN Skyline GT-R, og selv den store Honda NSX var en superbil, men det var den dog ikke. Næ, for i Japan var der en kæmpe kamp for, hvem der havde den bedste grund basic bil, der kunne gennemtunes til race eller andre slags former for løb. Det hjalp heller ikke, at Amerikanerne kom med en lille Pickup fra GMC, der kunne køre fra de største Superbier. GMC Syclone og broderen GMC Typhoon.
I dag har vi næsten heller ikke flere superbiler, til undtagelse for Lamborghini Aventador, Pagani Huayra, Ferrari F12, som faktisk er mere en GT´er, og den perledanske Zenvo ST-1. -hvad med La Ferrari, Porsche 918 Spyder, Mclaren P1? Eller bare biler som PorsPorsche 911 GT3 RS, Ferrari 488 GTB, og Audi R8?

Jo, de første nævnte biler, dem med Hybrid teknikken, det er dem vi kalder for Hyperbiler( Hypercars) Så er der de små, eller de mere brugervenlige, dem som vi ser overalt når man tag turen over Atlanterhavet. Det er dem, som vi faktisk godt kan tillagde os, at kalde for Sportsvogne! Det betyder jo ikke, at de er i samme klasse, såsom en Mazda MX-5 eller Hyundai Coupé, da de er forsat i deres egen klasse, men de bare blevet for bløde til at bibeholde titlen. Andre ord, så er det vel lidt af det samme, som at tag en Hyundai i40 og Mercedes C-klasse. De er jo i samme klasse, men man kan ikke sammenligne dem, for det er to forskellige biler. Lidt af et sidespor…
Dog var der en mand med penge, der godt kunne se at de biler Ferrari og de andre spyttede ud, var sku blevet lidt for ”traditionelle” at se på. Manden var ingen andre end Sultanen fra Brunei, som jeg har nævnt flere gange før, med hans store og spænde bilsamling. Han kontaktede Ferrari, da han manglede en lille by venlig bil, med en sød lille hingst på fronten. Dog var de nye modeller ikke særlig frembrydende at se på. Dengang var den mest sjældne model på programmet en 512M. Det var den sidste i Testarossa serien, som havde en Flat-V12 motor. Den var ikke særlig hurtig end, hvad man måske forstillede sig. Det var også den, som Motortrend brugte imod deres Pickup GMC Syclone, som var hurtigere og noget billigere.

Så efter et par telefonopkald og store sedler på bordet, var Ferrari klar med 7 modeller af en Ferrari, som var kun bygget til ham. Ferrari FX hed den, og var basseret på Ferrari 512M. Den havde samme V12 motor fra før, men var blevet hurtigere og mere ”larmende” end tidligere model. Det mest specielle ved Ferrari FX, var nok dens design, som havde et mere koncept agtigt design, som også var blevet letter, takket være af storforbrug af kulfibre. Hele essensen med den var, at bygge det tætteste på en ægte F1 racer. I kabinen ville man kunne finde et meget utraditionelt momorat i en Ferrari, sekventielgearkasse med padelshift, og Plexiglas i bagruden. Alt det her, var noget man normalt ikke ville forvente i en Ferrari, men måske i en Racer. Det mest interessante ved den var, at det var den samme gearkasse, som de brugte i deres F1 racer og mange år senere i ENZO´en. Selvom kun en af de 7 biler, er sluppet ud af hænderne på Sultanen, så var det Ferrari´s comeback med en Superbil. Året efter, kom den endnu mere hyppige Ferrari F50.

Vi må dog heller ikke glemme den Sony Amsterdam Radio, som var et ønske i hver af modellerne. Lidt luksus, skulle der jo også være plads til

Billeder
http://www.supercars.net/carpics/3597/1995_Ferrari_FX7.jpg

http://www.supercars.net/carpics/3597/1995_Ferrari_FX4.jpg

http://www.supercars.net/carpics/3597/1995_Ferrari_FX14.jpg

http://www.supercars.net/carpics/3597/1995_Ferrari_FX13.jpg