Den Brasilianske Volvo! {{forumTopicSubject}}

Emme 420T

Vi befinder os i 1997, designet på selv de kedeligste familiebiler var ved at komme eftersig.

I Brasilien var mærket Emme, som stod bag nogle af de populæreste Scooter klar med en ny Sedan. Emme havde nemlig taget note af Volvo tilbage i 1992, da de præsenterede for Volvo ECC konceptbilen, der senere skulle vise sig at være en Volvo S80. Emme kontaktede Lotus for et lille motorprogram, da de nu havde et par 4-cylinder til overs, efter de var gået over til V8. Det var enten en 2,0 Turbo (Emme 420T) med ca. 250 Hk. Så var der en 2,2 Turbo Emme (422T) med 260 Hk og en topfart over 270 km/h. Interiøret bestod af dybe lædersæder, træinstrumentbrod, masser af knapper på centerkonsollen (I still Som man også kender fra Volvo) og en manualgearboks! Dog blev det kun til 12 modeller, og ingen af dem blev solgt i Europa, da den ikke kom med ABS eller airbags, som var et vigtig adgangskrav i 1997. Det betød også da den kom frem i 97, fik de aldrig lov til en pressefremvisning af bilen. Dog året efter i 1998, hjalp Lotus med at få bilen til MONTECARLO, hvor folk endelig kunne få lov til at se den. Pludselig begyndte telefonen at ringe, og slaget startede for alvor hos Emme, selvom det kun blev til 12 biler, var det stadig mange for firmaet, som faktisk ikke havde regnet med at sælge mere end tre.

Dog begyndte problemerne for alvor at starte, da mange af ejernes biler ikke virkede som de skulle. Det skulle senere vise sig, at de Lotus-motor var faktisk ikke testet ordenligt, og var sat til siden for at blive skrottet! Lotus mente at det var ødelagte motor, men blev enig om at sælge dem billigt til firmaet under bordet. Mange af ejerne var fra Mellemøsten, som havde købt bilen til at blive transportat rundt i, da Mercedes S-klasse eller BMW 7-serie var for genkendelig i hverdagstrafikken. Derfor prøvede de at finde ud af, hvor frabrikken holdte sig til hende, som overraskende skulle vise sig at være noget af et mysterium. Selv forhandlerne de købte bilen af, anede ikke hvor de holdte til hende, udover det var et sted i São Paulo.

De Brasilianske myndigheder var heller ikke særlig hjælpsomme, da de ikke ville give noget info om firmaet på grund af en eller anden regel… Og ifølge kilder, så var de folk der havde investeret i bien ikke til at finde, som om de ikke fandtes, og pengene gik ikke til firmaet, men i stedet for ude i det blå?