Køre på arbejde i DK med en tysk bil? {{forumTopicSubject}}

fandt dette spørsmål i et andet forum.. ville lige dele det med jer andre som overvejer at flytte ud af dk men stadig arbejde her...

spørsmål:

Kom til at tænke lidt på grænsegænger lovene..
Hvis man har tysk bil, bilforsikring, indboforsikring, og tysk lejlighed i flensburg ved et stor bolig selskab. Tanker benzin i dk der hvor man arbejder. Og man selvfølgelig har tysk adresse.

Er det egentligt ikke umuligt for told og skat at besvise at man kører mere i danmark end tilladt? Mener vidst det er 180 dage uafbrudt ophold i landet.
Tænker mere på dem som besøger famile og venner og kærester efter arbejde istedet for at køre hjem til tyskland?

Er der nogen som kan bekræfte dette at en dansker med bopæl i tyskland har fået en bøde på 2 gange registeringsafgiften? Er det ikke en vandre historie?


svar:

Det med de 180 dages uafbrudt ophold er kun en vejledende tommelfingerregel. Det handler altså ikke om at bevise forskellen på 179 og 181 dage.

Bilen skal registreres der, hvor du bor. Hvis du bor i Flensborg kan du køre på tyske plader, hvis du bor i Aabenraa skal du have danske plader. Det afgørende i den forbindelse er definitionen af ordet "bor". Det handler ikke om tilmelding til folkeregister, men derimod om noget der kaldes livsmidtpunkt. Det er en individuel vurdering i det enkelte tilfælde, som kun kan træffes af en domstol og som omfatter mange forskellige elementer, f.eks. arbejdspladsens beliggenhed, familiens bopæl, børnenes skolegang o.s.v.

Skat opererer så med nogle tommelfingerregler. Den vigtigste er 183-dages reglen. Den siger, at hvis du indenfor et år har overnattet mindst 183 gange i Danmark (altså mere end hver anden nat, men ikke nødvendigvis i sammenhæng), så går man ud fra, at dit livsmidtpunkt er i Danmark. Det er bl.a. derfor mange grænsependlere har fire-dages-uge. De arbejder altså mandag-torsdag i danmark 4 * 9½ time. Dermed overnatter de kun 3 gange om ugen i landet, og er klart på den sikre side.

Men det er altså kun en tommelfingerregel, som Skat bruger til at afgøre, om man vil starte en sag. Hvis sagen kommer for retten, er det altså ikke alene et spørgsmål om at tælle dage, så vil man se på de samlede livsomstændigheder.

Før i tiden holdt man meget hårdt på de 183 dage og gjorde meget ud af at tælle; men så kom den sag, som Laila nævner. En tysk mand havde en kæreste i Sønderjylland og Skat mente, at de kunne bevise, at han havde overnattet hos hende mere end 183 gange på et år. Skat vandt sagen ved alle tre instanser i Danmark, men tabte derefter med et brag ved EF-domstolen, som slog fast, at man ikke alene må se på antallet af overnatninger.