I klørne på DR Kontant {{forumTopicSubject}}

I kløerne på DR kontant
Af Søren Søndergaard 21/10 2010
Vi har torsdag d. 21/10 2010 valgt at invitere DR kontant indenfor for at vise dem vores stalde sammen med Dyrenes Beskyttelse. Besøget varede 4 timer og der var 2 kamerahold der filmede næsten uafbrudt. Baggrunden for, at jeg har sagt ja til besøget er, at pressetjenesten på Axelborg har fået sat pistolen for panden af Danmarks Radio, at DR ønskede at lave optagelser i en besætning. Man har haft svært ved at finde en besætning der ville åbne dørene og man fik derfor at vide af DR, at indslaget ville komme alligevel. Så ville de selv finde et sted at filme eller fremstille at svinebranchen ikke har ønsket at fremvise en besætning foran kamera. Vi har derfor valgt at samarbejde på trods af at vi ved, Danmarks Radio har en meget uetisk måde at fremstille det danske landbrug på. Fra tidligere indslag på DR ved vi, at de er meget fordømmende overfor især svineproduktion og har altid en meget kritisk vinkel på deres indslag. Indslaget udarbejdes i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og bringes tirsdag d. 26.oktober kl. 21.25 på DR1.
På forhånd havde jeg haft 3 personer til at gå stalden igennem for at sikre mig at forholdene i stalden var i top. Det var en pressekonsulent fra Axelborg, min far samt Lindhardt Nielsen, formand for svinebranchen i Danmark. De udtrykte samstemmende at det så rigtig godt ud og det var en velpasset besætning. Herudover har vi indenfor de sidste 4 måneder haft både UK kontrol samt uanmeldt velfærdskontrol fra fødevarestyrelsen på alle 4 ejendomme - begge besøg uden bemærkninger. Ved deres ankomst blev jeg udstyret med mikrofon og blev gjort opmærksom på, at alt hvad jeg sagde, ville blive optaget i løbet af dagen. Under opstartsmødet i frokoststuen aftalte vi spillereglerne og DR kontant kom med en lidt overraskende udmelding. De havde ikke tænkt sig at tale om generelle politiske og lovgivningsrelaterede emner med Lindhardt Nielsen i dag, hvilket de ellers havde lagt op til på forhånd. Dette var blot en rundvisning i staldene hvor jeg skulle fortælle om de forskellige afsnit. Dyrenes Beskyttelse, repræsenteret ved deres dyrlæge Birgitte Dam, kunne så komme med et par kommentarer undervejs. Det var lidt overraskende for os når nu Lindhardt var mødt op, men de ville så gerne have et interview med Lindhardt i næste uge inden programmet skal vises på tirsdag. Ja, der blev sågar aftalt et møde mellem dem. Vi startede rundturen i foderladen og det første spørgsmål kommer fra studieværten Kåre Quist. Han udtaler at det jo minder om nordkoreanske tilstande, at de efter at have forsøgt at komme ind i 20 forskellige besætninger endelig bliver lukket ind hos os, men landmanden bliver fulgt rundt af en presserådgiver samt formanden for branchen! Vi forklarede, at det var en service vi leverede til dem, at de både havde en landmand og en politiker de kunne stille spørgsmål til. Så straks vi kom indenfor stalddøren og kameraerne kørte, var stemningen altså pludselig vendt, så vi nærmest blev kritiseret for at have lukket dem ind. Det var temmelig ubehageligt. Herudover blev Lindhardt imod den netop indgåede aftale brugt igen og igen og de politiske spørgsmål blev i høj grad også serveret til mig. Kameraerne var tændt hele tiden og alt lyd blev optaget. I det første staldafsnit, løbeafdelingen, så vi søer i et løsgående system med en boks pr so samt L-stier med masser af halm. Der var generelt en opfattelse af, at det så godt ud og søerne trivedes. Da kameraerne vender fokus mod os (Birgitte Dam, Lindhardt og jeg) er det pludselig et enormt dårligt staldsystem
og Birgitte Dam kritiserer mig voldsomt for at opstalde mine dyr på denne måde. Jeg forklarer kort, at det er det optimale system, da de dyr der er lavest i hierarkiet kan gemme sig i boksen og alle andre dyr kan bevæge sig frit rundt. Der er ca. 430 dyr opstaldet i denne afdeling - søer, gylte og polte. Birgitte Dam gik rundt og dikterede til kamerafolkene hvad de skulle filme og ikke filme. Ud af de 430 dyr blev over halvdelen af tiden brugt på én so, der havde en hale der havde været halebidt for ca. 2 år siden da den voksede op i klimastaldene. I dag er alt helet op, halen er blot ikke ret lang. Straks blev kamerafolkene sat i gang med at filme denne ene so og hun kritiserede, at vi havde meget dårlige opstaldningsforhold, der forårsagede massive halebidsproblemer. Hver gang hun havde afleveret sin sønderlemmende kritik blev kameraet kørt over på mig og jeg skulle forsvare mig. Det gentog sig 4-5 gange i løbet af dagen og viste sig at være deres strategi for dagen. Jeg påpegede overfor Brigitte Dam, at halebidsfrekvensen i fx økologiske besætninger er dokumenteret dobbelt på høj som i almindelige besætninger. Dette afviste hun. Da jeg bagefter fortalte hende at hun havde talt usandt, ville hun ikke kommentere det.
I farestalden var det nøjagtigt det samme billede. Vi var i den sektion hvor søerne havde faret indenfor den seneste uge. Der var 44 søer der alle havde faret. Ud af de 44 søer var der én so der havde haft høj farefeber siden hun farede 2 dage tidligere. Birgitte Dam gik en runde, fandt denne so og bad kamerafolkene om, at optagelserne i denne afdeling skulle foregå ud for denne sos faresti. Midt i hendes fortælling om hvor forfærdeligt det var at vi fikserede vores søer omkring faringen og at det medførte apatiske søer der lukkede sig inde i sig selv, vender hun sig og siger: "Vi kan bare tage denne so for eksempel, den har ikke spist i dag da den har mistet lysten, derfor er den tynd, strittende hårlag, har svært ved at komme op osv. Igen bliver kameraet drejet om på mig og jeg skal straks forsvare mig. Jeg forklarer, at som de kan se skrevet på ryggen er hun i behandling for farefeber, der var lagt en gummimåtte under hende, hendes smågrise havde fået en skål mælk som supplement og der var taget hånd om hende med halm og andet strøelse. Jeg er meget spændt på hvor meget der bliver klippet i sådan en sekvens, men det kan komme til at se temmelig dårligt ud, hvis ikke mine kommentarer kommer med. I drægtighedsstalden vil Birgitte Dam først ikke udtale sig om forholdene. Men studieværten Kåre Quist kom til at udbryde: "Hold kæft det ser da godt ud". Jeg spørger dyrlægen hvorfor hun ikke vil udtale sig og hun svarer: "Jamen det ser faktisk rigtig godt ud og her er der ingen problemer med dyrevelfærd." Jeg forsøger at få kamerafolkene til at filme de store dybstrøelseskummer søerne ligger i, men det har ikke den store interesse. Så det var meget op af bakke hele dagen. Det interessante var, at da mikrofonerne bliver slukket til slut og vi sidder og snakker om løst og fast over kaffe og kage siger dyrlægen: "Søren, det var ikke så rart at skulle udlevere dig på den måde, men det er jo det jeg er ansat til i dag. Jeg skulle finde 5 fejl og kritisere dem. Det så generelt rigtig godt ud i dine stalde. Jeg vil sende dig en venlig tanke på tirsdag når jeg ser programmet". Da jeg havde Kåre Quist på tomandshånd efter mikrofonerne var slukkede, sagde han: "Jeg synes de ser ud til at have det godt og jeg ville aldrig have fundet noget at pege på. Og jeg synes nu også, at nogen af de ting hun (dyrlægen) nævnte, var som om vi snakkede om vores børn der skulle flytte hjemmefra. Det er jo trods alt grise vi taler om som vi alle spiser hver dag." Jeg mener jeg havde, korte præcise svar på alle spørgsmål. Især ved 2 lejligheder måtte Birgitte Dam overgive sig. Den ene gang sagde jeg til hende, at hun talte usandt (tror nok jeg sagde hun direkte løj). Hun påstod, at vi var en af de få besætninger der brugte halm til vores søer. Hun stoppede og bad kamerafolkene om at tage sekvensen om og så korrigerede hun det jeg havde påtalt. I et andet
tilfælde, sagde redaktøren af programmet pludselig efter vi havde været igennem de fleste stalde, at de da helt havde glemt at få billeder at nogle halekuperede grise. "I har slet ikke taget billeder af andet i dag", måtte jeg jo så fortælle dem, "men I lægger nok ikke mærke til det, fordi indgrebet er så lille, at man faktisk ikke ser det - er det ikke rigtigt Birgitte??«, sagde jeg, og det kunne hun ikke rigtigt svare igen på... Så det grinede vi alle sammen lidt af. Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan klippene bliver brugt. Worst Case kan være meget slemt afhængig af hvor meget der bliver klippet i det. Men hvis vi begge får taletid tror jeg på det bliver en fornuftig debat om vore produktionsforhold - især med fokus på halekupering, fiksering i farestald, store kuld og dødelighed. Jeg bemærkede adskillige gange overfor både journalisten og studieværten, at vi forventede en saglig behandling og hvis de kunne give os det ville jeg gerne vise det hele frem. De sagde, at det ikke var mig der skulle hænges ud men hele branchen de var efter. Generelt har det været en temmelig rystende oplevelse at være vidne til en så fordrejet vinkel i forhold til det vi så med øjnene. Alene det at Birgitte Dam ankommer i samme bil som DR og efterfølgende udtaler, at det har været spændende at være med til at bygge historien op er i mine øjne dybt kritisabelt. Imens min repræsentant, pressekonsulent Anette Riis fra Axelborg, ikke bliver tilbudt kørelejlighed fra København. Da de skal hjem igen gentager historien sig. Birgitte Dam kommer op at køre i en af deres 2 biler. Anette må vi køre til toget i Vejle. Herudover blev der blandt 900 søer primært fokuseret på 2 søer - en uden hale og en der havde farefeber. De andre var ikke interessante. Og endeligt blev de spilleregler om hvem der svarer på hvilke spørgsmål, alt sammen aftalt på forhånd, helt tilsidesat. Og deres udtalelse om, at de ikke ville bruge Lindhardt blev brudt gang på gang da de af og til lige drejede kameraet over på ham og bad ham forsvare branchen.
I bagklogskabets lys er jeg stadig glad for at vi sagde ja til at de måtte komme. Uanset at vi oplevede, at vi deltog på ulige vilkår med Dyrenes Beskyttelse, og uanset, at jeg godt ved med sig selv, at vi har risikoen for at blive skuffede over historiens udfald, når den ruller over skærmen tirsdag aften, så tror jeg det er vigtigt at vi som svineproducenterne står frem og viser folk hvor godt vi gør det og hvor høj dyrevelfærden i danske svinestalde er.