Rewiev af en klassiker: The Basketball Diaries. {{forumTopicSubject}}
Jeg går ud fra at der er en håndfuld eller to af vores medlemmer her i gruppen, som ikke har set denne film, så her kommer lige et rewiev til at vække jeres interesse, og den kan sagtens genses af jer der har set den..
Leonardo Dicaprio er en af mine ”All time favorits” skuespillere, så derfor har jeg for noget tid siden købt ”The Basketball Diaries” på dvd. Jeg har læst mig til at den skulle være ret god, og den har da også en pæn score på imdb, så det var ikke uden forventninger at jeg satte den på her til aften. Selvom jeg dog havde en lille bange anelse om at jeg måske ikke ville synes om den, da Leo er ret ung i filmen, og den omhandler stofmisbrug, det er ikke lige min ynglings genre, synes ofte at de bliver for overdrevne i den billedlige indlevelse. Så man bliver mere rundtosset og forvirret over filmens egentlige handling, det skete bl.a. da jeg så ”Reguiem For A Dream”. Men heldigvis var det ikke tilfældet her, tværtimod.
Det er den sandfærdige historie om digter, forfatter og musikeren Jim Carroll (Leo). Han er et ungt lovende basketball talent, men samtidig også en af kvarterets slemme drenge. Sammen med hans to venner Pedro (James Madio) og Mickey (Wahlberg) laver han rag i den hvorend de kommer, de begynder på at tage stoffer og basket træningen påvirkes naturligvis af dette. Men det er først da en af deres venner dør af kræft, at deres misbrug og voldige adfærd tager fart. De bliver smidt af basketholdet, ud af skolen, og Jim’s mor smider ham også for porten. Så nu følges han med sine ”venner” ned af rangstigen, helt ned til bunden af samfundet.. Men en eller noget får omvendt Jim, og han begynder sin egen kamp for at komme tilbage til livet. Det er en medrivende og meget ærlig fortælling, som virkelig viser hvorfor man bør holde sig langt væk fra de modbydelige drogs. Denne film burde være som pensum i en hver 9.kl. eller 10.kl.
Jeg blev hurtigt fanget af historien, og så er det lidt sjovt at se nogle af nutidens store etablerede stjerner, i deres spæde start som skuespillere, og de gør det tilmed godt ! Mark Wahlberg har en rolle som en ung badass slagsbror, som han falder godt ind i. Men jeg bliver nød til at fremhæve Leonardo, hans skuespil bliver bedre og bedre, mere og mere medrivende i løbet af filmen. Han viser her i en ung alder, et kæmpe talent, som vi alle senere har set udvikle sig til noget af det bedste i vores tid (min mening).
Der er også et par gode biroller bl.a. Jim Carroll’s mor, som er spillet af Lorraine Bracco.
Hvis du ikke har set den, så grib den næste gang du støder på den hos dvd pusher, den anbefales herfra.
Imdb: http://www.imdb.com/title/tt0112461/
Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=rRL1U9JFIzs
Anders B. Rating 9/10 stjerner.
maj 2006
Følger: 2 Følgere: 5 Emner: 8 Svar: 2.394
Kæmpe klassiker og en film enhver med respekt for sig selv burde (ha) se(t)...
9/10 er ganske fortjent
aug 2006
Følger: 23 Følgere: 22 Biler: 3 Emner: 178 Svar: 690
K - rock giver 8/10
jan 2006
Følger: 37 Følgere: 33 Biler: 4 Emner: 54 Svar: 3.032
min rating er også helt klart 9/10
okt 2005
Følger: 25 Følgere: 53 Biler: 2 Emner: 400 Svar: 11.298
jul 2004
Følger: 99 Følgere: 100 Biler: 6 Emner: 621 Svar: 5.241
Men min imdb siger at jeg har givet den en 7'er, så helt ringe kan den ikke ha været
Rewiev af en klassiker: The Basketball Diaries.
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside