{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.113 visninger | Oprettet:

Billigere biler i 2007 {{forumTopicSubject}}

Lidt info fra Bilbasen smiley

Mikkel Thomsager
Chefredaktør


Du har hørt den før, den om bomben under de danske bilafgifter, og hidtil har det været en fuser. Så hvad er anderledes denne gang?

En del - selv om det næppe bliver en bombe, når bilafgifterne ændres. Men at der sker noget i 2007, er jeg sikker på, ikke mindst fordi 2006 blev det hidtil mest turbo-lente år for de danske bilafgifter. Faktisk er der aldrig blevet skubbet så meget til bilafgifterne, som i det forgangne år.

Der var rally-bilerne, som slap for afgift. Der var ansatte ved bilimportører, der slap for at betale skat af den tvungne avance, som i forvejen er en besynderlig indretning. Leasing-selskaber med adresse i Tyskland betaler kun afgift på månedsbasis, og de er nu klar med en sæson-løsning, så man kan nøjes med at betale registreringsafgift for sin sommerbil i de måneder, man rent faktisk bruger den.

De samme leasing-selskabet nøjes i øvrigt med at betale 19 procent i moms, fordi de opererer fra Tyskland. Der er nye, lettere fortolkninger af, hvor lidt danskere skal opholde sig i udlandet for lovligt at benytte en udenlandsk registreret, ikke afgiftsbelastet bil i Danmark.

Og der er flere oplagte sager på vej. Hvorfor får man eksempelvis 15 procent mindre retur i afgift, når man eksporterer en brugt bil, end man skal betale, når man importerer en brugt bil, eller hvad er et omkostningsudligningstillæg? Det er en ekstra afgift på 0,5 procent af registreringsafgiften, som staten beregner sig, når man leaser en bil i udlandet i korte perioder. Men det giver ikke rigtig mening, fordi man i forvejen har betalt en aftaleafgift på 5.000 kr. ved den slags kontrakter.

Senest er en ny sag ved at vise sig. Folketinget besluttede for år tilbage, at registreringsafgiften ved import af biler, der er ældre end 35 år (veteranbiler), skulle være symbolsk. Men embedsmænd har administrativt ændret denne beslutning, så man nu skal betale en procentdel af den oprindelige afgift, hvordan man så end finder frem til den.
Normalt kan nye afgifter kun fastsættes af Folketinget, men i dette tilfælde har embedsmænd selv gjort det og efterfølgende fået ministerens underskrift.

Ministeren har set sig gal på de store firhjulstrækkere på gule nummerplader, som slipper med en lav afgift. I skyggen af skatte-stoppet har han fundet på, at disse nu skal køre med en særlig mærkat, der "afslører" dem. Men disse er i virkeligheden et økonomisk set forsvindende lille problem i forhold til proforma-autocamperne, som slipper med 60 procents registreringsafgift ved at montere et klaptag og et mikrokøkken.

Den komiske kendsgerning understreger det uholdbare i hele systemet, og den dokumenterer danskernes lyst til at finde de huller, som der kun bliver flere af.

Sådan bliver det også i 2007. Mit bud er, at hullerne i løbet af 2007 bliver så store, at posen må skiftes ud. Hvad løsningen bliver, er sværere at forudse.

Nytårshilsner fra

Mikkel Thomsager


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Billigere biler i 2007
Kommentér på:
Billigere biler i 2007

Annonce