{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.193 visninger | Oprettet:

Lykken varede kort (Opel Corsa) {{forumTopicSubject}}

Hej

Onsdag d. 24. september 2008 fik min Corsa C ny kobling og nyt koblingsnav på garantien. Bilen er fra januar 2006.

Problemet havde hidtil været, at den ruskede i koblingen, især ved igangsætning. Jeg havde én gang fået ny kobling, men problemet kom hurtigt igen. Derfor fik jeg en ny type kobling fra den kraftigere 1,4-motor, min er en 1,2-motor.

Hold da op en forskel. Nu kørte den bare perfekt, og gassen var blevet meget nemmere at dosere. Den kørte, som jeg forventede af en ny bil! Og bilen havde kørt 82.000 km.

Men lykken varede kort. Et par dage efter begyndte bilen at opføre sig mærkeligt. Speedometernålen kunne pludselig finde på bevæge sig op og ned, når jeg kørte en jævn hastighed. Når jeg eksempelvis kørte 80 km/t. kunne speedometernålen finde på at besæge sig helt op på 140 km/t. for derefter at bevæge sig ned på 40 km/t. for derefter at bevæge sig på op 140 km/t. igen for til sidst at stabilisere sig på den rigtige hastighed igen. Mærkeligt.

Dette gjorde den et par gange om dagen i en lille uges tid. Derfor kiggede jeg forbi et Opel-værksted onsdag d. 1. oktober 2008, og de satte en tester på. Den viste ingen fejl. Så det var bare at køre videre. De havde dog en formodning om, at det kunne være en ABS-føler, der måske var ved at stå af. Men det var ikke 100 procent sikkert.

Torsdag eftermiddag, da jeg skulle hjem fra mit uddannelsessted, kunne bílen ikke starte. Når jeg satte tændingen til, begyndte lampen for motorelektronik at blinke. Dette betyder, ifølge instruktionsbogen, at der er noget galt med startspærren. Når jeg drejede nøglen helt om for at starte, slukkede alle lamper i instrumentbrættet, men der skete ellers ingenting. Starteren drejede ikke rundt:-(

Nå, heldigvis har jeg Falck-abonnement på begge mine biler, så det var bare at ringe. Så jeg fik bilen hjem. Og kunne heldigvis benytte min anden bil.

Torsdag aften tjekkede jeg lige bilen igen, og nu kunne den med møje og besvær starte. Starteren skulle dog køre i lang tid, inden motoren gik i gang. Og da den gik i gang, lød den ikke normalt. Den hakkede meget i det. Jeg turde ikke andet end at slukke den.

Fredag fik jeg transporteret den på værksted. Mærkeligt nok, så kunne bilen godt starte og lød nogenlunde normalt, da jeg skulle køre den hen til Falck-bilen, så den kunne komme op på ladet.

Men nu står den på værksted, og på mandag får jeg dommen over, hvad der er galt. Jeg har selvfølgelig forklaret til punkt og prikke, hvordan bilen har opført sig det sidste stykke tid. Jeg har også sagt, at testeren hos Opel ikke viste fejl i onsdags.

Irriterende at have en ny bil, som holder på værksted. Men heldigvis har Falck en ordning, hvor man kan få sin bil på et bonus-værksted. Dette bonusværksted har 2 timer til at stille en diagnose og derefter 4 timer til at lave den. Kan de ikke lave den inden for 4 timer, skal kunden have stillet en lånebil til rådighed. Og regningen får man 10 procent rabat på. Værkstedet er i dette tilfælde et Automester-værksted.

Da jeg afleverede den fredag ved 13-tiden, fik jeg stillet en lånebil til rådighed med det samme. De kigger på min bil mandag. Lånebilen er en Toyota Yaris, der har kørt 10.000 km. Den kører rigtig godt. Og jeg er ved at være i tvivl om min næste nye bil hedder Opel. Der findes mange andre rigtig gode biler...

Måske nogle herinde har en formodning om, hvad der kan være galt med min Corsa? Det er jo nok en eller anden elektrisk komponent.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Lykken varede kort (Opel Corsa)
Kommentér på:
Lykken varede kort (Opel Corsa)

Annonce