834 visninger
|
Oprettet:
Arbejde {{forumTopicSubject}}
Godaften folkens,
Dette er et meget off topic emne, men jeg står i den situation, at jeg ikke har den fjerneste idé om, hvad jeg skal vælge af uddannelse her til sommer,
Derfor ville jeg gerne høre, hvilket arbejde I hver især har, og hvordan I fandt frem til dette arbejde? Var det tilfældigt, at I valgte at arbejde med det, eller havde I fundet interesse i faget før jobbet? Hvad leder i evt. efter, når I søger job?
maj 2004
Følger: 38 Følgere: 59 Biler: 14 Emner: 478 Svar: 5.234
Jeg tog grundforløbet som mekaniker endnu længere tilbage, og besluttede hurtigt at det ikke var mig, Mulighederne for at "kæmpe sig op" af rangstigen var ikke tilfredsstillende i det fag, samt det er et fysisk hårdt job og lønnen er ikke helt derefter, medmindre man arbejder sort
okt 2005
Følger: 13 Følgere: 14 Biler: 6 Emner: 162 Svar: 1.885
I årene op til 2012, hvor jeg søgte ind og blev optaget, havde jeg trænet nogle gange i ugen og det var egentlig dér interessen kom fra. Da jeg blev uddannet multimediedesigner, kom jeg efterfølgende i praktik i en børnehave (aktivering) og fandt ud af, at det var ret fedt at arbejde med mennesker, men at jeg på samme tid, ikke rigtig følte for at blive pædagog. Glæden ved at arbejde med mennesker og så træning gjorde, at jeg søgte ind på fysioterapi-studiet.
En lille del af mig tænkte også over, hvilket arbejde jeg kunne blive gammel i. Jeg forestillede mig bl.a., at det kunne være en udfordring, at blive gammel - altså gå på pension - inden for hjemmeside-verdenen, fordi det hele går så stærkt. Og der passede fysioterapeut også godt ind. Derudover er det heller ikke et fag hvor man slider sig selv op, medmindre man udelukkende laver manuel behandling Så kan fingrene måske godt blive trætte med årene.
Vi skal arbejde længe, så det kan også være relevant at tænke over, om det er noget man rent faktisk kan holde til. Har du allerede små-skavanker nu (aner ikke hvor gammel du er), så skal du måske overveje hvor fysisk betonet dit arbejde skal være. Via mit arbejde ser jeg mange som ikke orker træning efter arbejde, fordi de er fysisk i gang hele dagen. Mange kan gøre begge ting når de er unge, men når først der er børn, familie og man rammer 40'erne og 50'erne, så bliver det sværere, at presse træning ind og/eller motivere sig selv. Det gælder selvfølgelig ikke alle og nogen har måske heller ikke brug for det. Et mindre fysisk betonet arbejde og træning i fritiden, kunne være værd at overveje.
Hvis du vitterligt ingen idé har, så ville jeg nok starte med en brainstorm, hvor du skriver alle interesseområder ned på et papir og ser om du heraf kan komme på nogle uddannelser eller jobtitler. Herefter - eller før - ville jeg nok gå på www.ug.dk og browse lidt rundt og se om der er noget der fanger. Evt. søg efter interesseområder på www.ug.dk/videregaaendeuddannelse og se om noget fanger interessen der. Alternativt tag et sabbatår mere (igen, aner ikke hvor gammel du er) og prøv noget andet arbejde af, bare som ufaglært. Eller find et arbejde hvor du virkelig har tid til at tænke over hvad du gerne vil
Men altså, er ansøgningsfristen ikke overstået? Var det ikke her i marts?
sep 2008
Følger: 1 Følgere: 11 Emner: 21 Svar: 873
Du kan altid sadle om senere, personligt tog jeg en kokkeuddannelse for mange år siden, den sjoveste periode i mit liv!
Har også en halv snedkeruddannelse, arbejdet som operatør, skindsorter, pædagog, og mange forskellige steder inden for lager.
Pt. er jeg i gang som cykelmekaniker lærling, et arbejdsliv som har gjort jeg har mødt en masse spændende mennesker.
Du kan fint gå i gang med en uddannelse nu, men hvem siger du gider lave det om 5-10 år?
Er også et temperament spørgsmål, om man vil gøre karriere og ofre det der skal til, eller privatlivet er i centrum, og arbejde er sekundært!
Held og lykke
nov 2020
Følger: 12 Følgere: 133 Emner: 23 Svar: 73
Blogger
Tilmeldt:
jan 2012
Følger: 38 Følgere: 4398 Biler: 6 Emner: 27 Svar: 3.083
Jeg har dog ikke rigtigt arbejdet med elektronik, jeg fandt ud af, allerede under studierne, at jeg var mere interesseret i software, så jeg har altid arbejdet med software.
I mange år arbejdede jeg som software udvikler, men kørte lidt træt i det, så jeg skiftede karriere - dog i samme branche. I dag arbejder jeg i et job hvor jeg bruger halvdelen af min tid på at arbejde med virksomhedens kunders udviklere som en slags ekspert, og resten af tiden bruger jeg på at hjælpe udviklere med at rejse kapital til deres projekter.
Uanset hvad man vælger af uddannelse, kan man altid skifte spor senere. Det er nemmere at skifte indenfor samme branche, men man bliver heller aldrig for gammel til at lære nyt. Eneste hage er, at det kan være vanskeligt at skifte senere i livet, når man har forpligtigelser (hus, børn etc.)
Jeg har lært nogle ting gennem mine mange år som lønmodtager, som jeg ønsker jeg vidste da jeg var yngre. I starten af karrieren betyder det meget hvem man arbejder for, ofte mere end hvad man arbejder med specifikt, og langt vigtigere end lønnen. Med et par gode firmanavne på CV'et er det nemmere at lande gode, velbetalte jobs.
Senere i livet synes jeg ikke at der er noget i vejen med at man ser på lønnen. Det fungerer ikke tidligt i karrieren, går man udelukkende efter pengene, kommer det til at tage tid at komme højt op i løn. Men midt i sin karriere og derfra, synes jeg sagtens man kan tage hensyn til løn når man vælger job.
Jeg har selv et minimumskrav til løn, og hvis ikke det bliver indfriet, har jeg ikke lyst til at gå videre, hvis jeg snakker med et firma om et nyt job. Jeg føler lidt at det er noget man kan gøre senere i sin karriere.
mar 2005
Følger: 1 Følgere: 10 Biler: 8 Emner: 32 Svar: 948
Valget faldt på skibsføreruddannelsen og en karriere i det blå Danmark. Jeg startede på søfartsskole direkte efter 10. klasse, sejlede som aspirant i 12 måneder, og sluttede med 3 år på navigationsskole i Svendborg, hvorefter jeg som 21 årig havde min skibsførereksamen.
Siden da sejlede jeg i Mærsk Line i et årstid, søværnet og Scandlines. Efter 12 år med sejlende job skiftede jeg til en landbaseret karriere i den tekniske afdeling i rederier, med udspring i sikkerhed og support til skibene. Det har jeg lavet i ca 15 år, og hvis jeg får mulighed for det bliver jeg i det blå Danmark til jeg skal pensioneres.
nov 2009
Følger: 71 Følgere: 616 Annoncer: 1 Emner: 571 Svar: 15.802
Du kan senere læse til teknonom, ingeniør eller maskinmester, og skifter du senere totalt spor, så vil det altid være noget du kan trække på.
Lønnen er ok som industritekniker, men er du syg efter at lave mange penge, så kan VVS og elektriker være sagen, de er ofte med på nogen vilde akkorder, men det kan være opslidende at være så grisk
Selv drejer jeg fælge, DiamondCut især, men også andre typer fælge laves, og det kan jeg lave til jeg skal pensioneres, håber jeg
nov 2020
Følger: 12 Følgere: 133 Emner: 23 Svar: 73
Motorcykelmekaniker
- Jeg er vild med motorcykler, og det ville være fedt at have viden omkring motorcyklens opbygning og samtidig have ekspertisen til selv at kunne rode med egne projekter.
- Dog er jeg bange for, at et fuldtidsarbejde med fokus på ens hobby vil komme til at ødelægge ens passion.
Smed
- Jeg har ikke den store viden omkring svejsning osv., men tanken om at lave pæne svejsninger og koncentrere sig om at lave det pæneste arbejde er interessant.
- Det ville være fedt at kunne bruge evnerne inden for bil- eller motorcykelbranchen, men ved ikke hvor meget man kan gøre med dette i Danmark.
- Ved ikke om det bliver for "fabriksagtigt" med at stå på linje og lave det samme dag efter dag.
Autohjælp
- Det ville være fedt at have vejen som arbejdsplads, da man hele tiden kommer til at se nye horisonter og områder, samtidig med at det ville være fedt at hjælpe ved nødstop, uheld osv.
- Er bange for, at når man har vejen som arbejdsplads, så fjerner det nydelsen/glæden af en aftentur/søndagstur/nydelsestur på motorcykel/i bil.
Fængselsbetjent
- Tror det ville være fedt at arbejde med indsatte og at kunne gøre en forskel for at give dem et bedre liv på den anden side.
- Er pt. ikke gammel nok til at ansøge.
- Ikke specielt god løn ift. hvor krævende jobbet er.
Jeg har også kigget på de forskellige universitetsuddannelser, men det eneste der rigtigt lokker er pengene. Jeg har intet imod at gå i skole, men et arbejdsliv for man sidder på et kontor hele dagen (hvilket de fleste universitetsuddannelser fører til) er slet ikke for mig.
Jeg vil gerne have et arbejde, hvor man nyder at stå op hver dag (da jeg kender til det stik modsatte) og hvor hver dag kommer med nye udfordringer og ikke er alt for ensartet, men samtidig vil jeg også gerne have, at min (forhåbentlig) fremtidige familie er sikret et godt liv (økonomisk).
okt 2010
Følger: 29 Følgere: 36 Biler: 2 Emner: 137 Svar: 15.858
Jeg arbejder idag med min uddannelse samtidig med at jeg laver mekanisk arbejde.
Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse så ville jeg klart søge den vej først med et almen gymnasium.
Det er 3år hvor du modnes som person. Få en bred almen dannelse og viden samtidig med at du bliver mere selvstændig og moden. (Samtidig får du drukket og horet ungdommens fester af dig så du ikke bliver endnu en lærling med Fredags syge)
Dette vil både gavne dig hvis du vil vidre bogligt på universiteterne eller vil ud i håndværker faget.
Jeg er selv ked af jeg ikke fik taget en 10.klasse og så gymnasiet. Penge skal du nok få tjent også rigeligt af dem da du jo skal arbejde til du er 75år eller mere.
sep 2008
Følger: 1 Følgere: 11 Emner: 21 Svar: 873
Blogger
Tilmeldt:
jan 2012
Følger: 38 Følgere: 4398 Biler: 6 Emner: 27 Svar: 3.083
De fleste jobs bliver ensformige med tiden, men i mange brancher er der mulighed for at prøve at arbejde med noget andet, uden at det kræver ny uddannelse. Og selvom man vil skifte branche senere, er der jo også mulighed for det. Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt.
Om ens familie er sikret et godt liv rent økonomisk har meget lidt med lønniveauet at gøre. Det har mere med at gøre, hvordan man forvalter sine penge. Hvis man er fornuftig, ikke bruger flere penge end man tjener, sparer op og generelt træffer gode langsigtede beslutninger, så kommer man ikke til at mangle noget.
Ting som et stort hus, hurtige biler og mange rejser er noget der kan forbedre ens liv, men absolut ikke betingelser for et godt liv.
nov 2020
Følger: 12 Følgere: 133 Emner: 23 Svar: 73
nov 2020
Følger: 12 Følgere: 133 Emner: 23 Svar: 73
Og så kan man nævne, at penge ikke er alt, lige så mange gange man vil, men faktum er, at pengemangel er et større problem for flere og flere i dag og i fremtiden, da lønnen aldrig følger de stigende leveomkostninger, og det har de ikke gjort i mange årtier efterhånden.
Blogger
Tilmeldt:
jan 2012
Følger: 38 Følgere: 4398 Biler: 6 Emner: 27 Svar: 3.083
Jeg vil nu påstå at de fleste vil kunne have lidt på bankbogen til uforudsete regninger og udgifter, hvis ellers de tænker sig om med deres forbrug, men det er da klart nemmere hvis man tjener godt, og ikke har alt for høje udgifter. Udgifterne har det bare med at følge med lønnen op
Jeg arbejder i IT branchen, og min løn er steget meget mere end leveomkostningerne har, så selvom alt er blevet dyrere, har jeg netto mere til mig selv i dag, end jeg havde for eks. 3 år siden. Det er måske unikt for min branche, det skal jeg ikke kunne sige.
Arbejde