Kvinder og biler {{forumTopicSubject}}

Ja med risiko for at lyde mandschauvenistisk så vil jeg tage den gamle frase op om en hændelse tidligere i dag...

Jeg prøver at parallelparkere på en halvsnæver plads på en trafikeret vej i århus. Af frygt for mine nyere fælges ve og vel, kommer jeg dog ikke HELT så tæt på kantstenen som jeg havde håbet. Men der var lys forude.

For foran mig sad i en gammel 405 nemlig en ung dame og en kvinde til. Jeg afventer de kører og vil så nuppe deres plads når de er smuttet. for nemhedens skyld.

Men gudhjælpemig om så ikke hun først skal klare håret, makeuppen, musikken, checke alle spejle (mest make-up spejlet) utallige gange, før hun gang på gang prøver at starte bilen i bakgear. Jeg overvejer om jeg skal dytte af hende, da vi nu har holdt i hvad der føles som 20 minutter (men nok kun har været 1 minut elle rmindre) - men jeg er i et lunefuldt humør og bærer over med hende.

Men i takt med hun forsøger at starte bilen, og jeg sidder og "tsk'er" som en gammel gnaven mand går det op for mig at den lyshårede kvinde måske ikke KAN starte bilen. Jeg bliver, noget overrasket, bekræftet i denne teori, da hun fatter en relativt stor skruenøgle inde i bilen, og går ud og hamrer lidt i motorrummet, og det efter et par forsøg lykkes hende at starte øsen.

Jeg kunne trille op på pladsen og skåne mine stakkels fælge, og hun kom glad afsted med frisuren i behold.

Hatten af for hende! - det er altså ikke ALLE kvinder der er helt håbløse!