Dagens WTF fra Egernt. Vol 3 {{forumTopicSubject}}

Jeg kører ud af landevejen - jeg er glad - meget glad. Jeg har nemlig mit thermokrus med. I det fjerne, ser jeg en Statoil tankstation. Glad drejer jeg ind, og tvinger et lidt akavet smil frem, mens jeg sammen med de andre, tanker diesel til 11.20 kr. I dag SKAL være en god dag.

430 kr senere, går jeg ind på Statoiltanken. Uha - hvad skuer mit øje - pølsehorn - 4 for 30 kr. Naturligvis skal jeg da have en sækfuld. Var der ellers andet, spørger den magre undskyldning for en 18 årig ekspedient. Diesel på nr. 2, svarer jeg, mens jeg forsøger at undgå at stirre på hendes tydeligt manglende brystparti. Hulbrystet er hun med garanti også, hvis man rev den grå Statoil-trøje af hende. Sågerne, svarer hun, mens hun taster ind på kasseapparatet. Kan vi friste med en kop økologisk argentinsk kaffe?

Jeg liver op: Sagde du KAFFE? ja, øhhh kaffe. Den er økologisk, svarer hun, mens hun peger over på en kaffekande, der står for enden af disken.

Trods hendes manglende barm, smiler jeg til hende. Ja tak. Det ville være godt. Jeg betaler nu, henter mit originale Statoil thermokrus i bilen, og fylder den. Hun nikker kort, og går videre til næste kunde.

Jeg vender derfor glad og tilpas tilbage til min bil, med en pose pølsehorn og en kop øko-kaffe. Idag er trods manglende patter, blevet en rigtig god dag.

Jeg finder hurtigt motorvejen og sætter kursen nordpå. Pølsehornene forsvinder hurtigt. Nu til kaffen. Jeg åbner mit originale Statoil thermokrus, og en duft af argentinsk økologisk kaffe, breder sig i min hvide astra. I dag er lige blevet bedre. Jeg tager en slurk, og begynder at dagdrømme, mens bilen nærmer sig sin tophastighed på hele 120 km/t. Og ja - den er så sløv, den er fire pølsehorn om at nå derop.

Bilen, motorvejen og alt andet forsvinder i en tåge, mens jeg tager en slurk af min dejlige kaffe. Pludselig befinder jeg mig midt på en blomstereng. Jeg løber gennem en ferskenlund, mens jeg holder Johanne Schmidt-Nielsen i hånden. Hun har en grå Statoil kittel på, og hun visker frække ting om økologi i mit øre. Vi springer over en bæk af økologisk argentinsk kaffe, mens hun på en yderst sexet måde, fortæller mig hvor vigtigt det er at støtte de små argentinske kaffeavlere... Hun knapper sin statoil kittel lidt op, og jeg kan ane en tattovering på den ene pat, formet som et stort rødt Ø. Hun skal lige til at kappe endnu en knap op, mens hun fortæller mig om "grønne jobs", da min rus pludselig forsvinder.

Mit originale statoil thermokrus er tom, mine pølsehorn er forlængst ædt, og nu skal jeg skide. ØV - nu var dagdrømmen lige så god.

I det fjerne, ser jeg et toilet. Pyha. Der var jeg heldig. Jeg kører ind på den øde resteplads. Jeg parkere min bil, og går ind i det lille lurvede hus, hvor jeg heldigvis er alene.

Jeg låser døren bag mig. Det er heldigvis et af de moderne konstruktioner med rustfrit stål på alle plader. Forholdsvis rent = glæde. Dog er der, som der altid er, rigeligt med skriveri på væggene. Langt de fleste er mere eller mindre kreative kontaktannoncer fra mænd hvis koner ikke forstår dem, som søger andre mænd, hvis koner heller ikke forstår dem.

Dog er der en, der springer mig i øjnene.

"Mand på 45 år, søger ung pige. Max 25 år. Skal have store bryster. Gerne silikone. Send billede via MMS. Telefon xx xxx xxx"

WTF regner han med??? at det rent faktisk kommer en ung silikonepumpet kvinde på max 25 år og benytter lige netop dette toilet? og at denne silikonepumpede unge kvinde, som det eneste i verden har lyst til at sende billeder af sig selv til lige netop ham, ud fra hvad han har skrevet på væggen?????

Men - på den anden side - er der endelig en der opfylder hans kriterier som sender et billede, og som gerne vil mødes med ham, ja - så er han vist garanteret Nordeuropas vildeste sexliv. "hvid siger du skat? analsex? helt ok. Skal jeg også skide dig i øret, mens jeg synger fædrelandssange? helt ok.

Jeg mener - med sådan en kvinde, kan han få lov til ALT. Og det er sq også begrænset, hvor meget en sprit-tush koster, og har han den fast i lommen, når han rejser rundt i landet og besøger toiletter for at besørge, ja så kan man sq ikke fortage ham i at skrive. Optimist ja - små chancer JA - men - begrænset udgift.

Med et smil på læberne, retter jeg nu min opmærksomhed på selve tønden. En rustfri stålkonstruktion. Ahaaaa - hvad er det? en sprit-dispencer.

"Afsprit toiletsædet med lidt resteplads-sprit for et hygiejnisk toiletbesøg" står er på et skilt over tønden.

Smaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaart - det er sq ginalt. Jeg tager et stykke toiletpapir, kommer spirt på, afspritter brættet. Det ser jo ligefremt rent ud. Herligt.

Jeg sætter mig, og går i gang med de indledene øvelser til det forestående pressemøde.

H-yiiirg - plump

W - T - F !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Hvad F****N hjælper det at man afspritter brættet, når flodbølgen fra ens aflevering alligevel rammer en på røven?!?!?!?!?!?!?!??!?!?!

Jeg rejser mig hurtigt op: Arrrrrrrghhhh - våde baller - og det er ikke min egen tønde. Hurtigt - hen til den elektriske håndtørrer. Røven ind under. Gang i blæsten. Sådan. Nu kan den da lufttørre. Arghh øv - hepatitis here I come. F U C K. Det går bare ikke Lars Krimmi. F U C K - der er ikke mere sæbe. Hvad skal jeg gøre???

Sprit-dispenseren!!! ja - selvfølgelig.

AAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRGGGGGGGGGGGHHHHHHHHHHHHHHHH.... Sprit + Anus = SMERTE!!!!

De før så romantiske billeder af Johanne Schmidt-Nielsen og fersken-lunden erstattes som et lyn fra en klar himmel af Birthe Røhn Hornbæk iført strapondildo og læderkorset i en tysk fangekælder.

Desperat løber jeg et par gange rundt i det lille hus med buskerne nede om anklerne, mens jeg udgyder den ene forbandelse efter den anden. Endelig fortager smerten sig, og jeg får styr på tøjet og forlader det lille hus.

Udenfor står en noget skræmt tysk familie og venter. Uden et ord, går jeg til min bil. I bakspejlet ser jeg den tyske familie forsigtigt undersøge det lille hus...