Dagens WTF iflg. Egernet vol. 11 {{forumTopicSubject}}

En ny dag gryr, og dette egern springer livligt op. I dag er dagen, hvor den tabte ungdom skal generobres - idag er dagen, hvor da SQUIRREL tager til musikfestival.

Med en bajersk øl i den ene hånd,en to-dagsbillet i den anden, og en ryksæk med mere øl, går turen afsted til festivalspladsen. Dagen i dag skal nok blive god, tænker jeg, mens jeg lystigt går afsted og drikker min øl. En øl bliver hurtigt til flere, og da jeg ankommer til indgangen, er min rygsæk pludselig fyldt med tomme dåser. Så skal der være fæææææææææææææææ'st, råber jeg muntert, mens jeg tømmer min ryksæk i en nærliggende container til formålet. Slingrende nærmer jeg mig indgangen for at vise min billet.

Hwa' hår do i di tååååå'sk - spørger en ret så venlig ældre herre ved indgangen, mens han kontrollere min billet. Do hår vel æijnt tawn bæjere med?? Nej nej, hr kontrollør, de er kommet indvortes. Så må Do hellere sørge for de blywer indenbords, vi gider eijnt ryjj op på æ, siger den ældre herre med et smil, som kun en nordjyde kan levere. Jeg nikker anerkedende og begiver mig ind på pladsen.

Hvor er her i grunden hyggeligt. Slet ikke som jeg husker det, fra min ungdoms tåger. Der er den store scene, der er party-teltet, og WTF.... O M F G - ET TARTELET-TELT!!!! De sælger sq tarteletter på pladen. Det er da det sejeste siden Linse Kessler var med i Pæwadajs Høwtel!! der skal jeg for alt i verden ind. Jeg må og skal have tarteletter. Fuck "danser med drenge" fatter egern skal have tarteletter og mange af dem!!

Lydløs som en ninja der slæber et køleskab op på anden sal et sted på Vestegnen, sniger jeg mig ind i det forjettede tartelet-telt. Den er god nok - en stor gryde med tarteletfyld står og bobler ude bag ved. På bænke sidder ungdom i alle aldre og spiser tarteletter. Jeg stiller mig i kø og venter. En smilende tartelet-woman sætter en tallerken med tre tarteletter for an mig på disken, og jeg betaler de 40 kr det koster. Tallerkenens indhold konsumeres hurtigt og yderligere tre hentes. Humøret er højt i hele teltet og da "danser med drenge" endelig forlader scenen, går fatter squirrel mæt og glad fra tarteletteltet. I dag er i sandhed en god dag

Jeg går videre rundt på pladsen - ungdommen er tilsyneladende mere fuld end jeg er. Det må der gøres noget ved. Hurtigt finder jeg et sted, der sælger drikkelse. En kande af Jeres bedste likør, siger jeg med et smil. Hurtigt bliver en kande med friskpresset appelsinjuce og vodka sat for an mig. 300 kr fattigere, begynder jeg igen at bygge min brandert op. Så skal der være fæææææææææææææææ'st, råber jeg muntert, mens jeg et split sekund overvejer at returnere til tartelet-teletet, inden Johnny Madsen skal gå på scenen. Nej - jeg vil sq sidde her og nyde udsigten, tænker jeg da jeg får øje på en tom bænk. Måske der skulle komme patter forbi - det var da værd at håbe på. Måske jeg er heldig, og hende den storbarmede ekspidient fra Statoil også er på pladsen.

Johnny Madsen går på scenen, og jeg læner mig tilbage og nyder det gode vejr. Jeg har solbriller på, så jeg har god mulighed for at studere de der går forbi. De er der alle sammen:

De unge studenter med huen, der tror de skal redde verden mens de drikker deres SU og deres forældres penge op. De unge studenter med huen, der ikke aner en skid om hvad der skal ske, når tågerne letter. Der er de gamle grise, der render efter ungdommen som Bjarne Riis efter EPO-Hjemis-bilen. Der er de gamle gustne kvinder, som grundet deres massive underbid og lurvede dynjakker ikke frygter voldtægt. De er der allle sammen. Og så er der mig: Højdepunktet af den menneskelige evolution.

Men - hvor er alle patterne henne??? den smugle ungdom der er, er flade som ostemad der har stået for længe solen. Og den smugle pat, der bare har lidt fylde, er gemt godt af vejen i en gusten dynjakke. Hvilket faktisk heller ikke gør noget. Nok er man et egern efter gode nødder - men - der må da være grænser.

Jeg tager en slurk af min kande med "likør" og ser op på scenen. Johnny Madsen er godt i gang. Som den knægt da kan spille.

Så skal der være fæææææææææææææææ'st, råber jeg muntert, mens jeg tømmer min kande, og Johnny går af scenen. jeg rejser mig, og sætter kursen mod toiletterne. De seks tarteletter er begyndt at melde deres ankomst til hovedbanegården i Tarm. Kursen er sat - og kort efter ankommer jeg til toiletterne, som består af tre skurvogne med tønder i. Som en anden Helle Thorning på taske-udsalg i Albanien, kravler jeg hurtigt ombord, finder en ledig bås og begynder dagens pressemøde. Hyyyyyyyyyyyy'rd - plump - Hyyyyyyyyyyyy'rd - plump - Hyyyyyyyyyyyy'rd - plump - mødet er hævet. Jeg forlader muntert og lystigt den snævre kabine og begynder at vaske mine hænder ved håndvasken.

Pludselig mærker jeg nogen prikke mig på skulderen: Sig mig lige, spørger et meget blond og beruset (og patløst) feminint ungdom, mens hendes lige så flade veninde flygter ind for at sætte sig på tønden bag os. Hvorfor tisser du ikke omme bag ved vognen, lige som alle de andre mænd? det er da lizzom totalt unfair for os, at du tisser herinde! Med et blik så koldt, som kun en mand, der står overfor en pat-løs kvinde kan give, smiler jeg til hende: Hvem påstår, jeg kun har været derinde for at tisse?

Hendes før så selvsikre smil stivner og rædslen tager over: Mener du? Ja - det mener jeg - seks tarteletter kommer sq ikke flydende ud. Så du har? Ja - det har jeg - jeg har besudlet disse ekstravagant sanitære forhold, med indholdet af min tarm. Ja - det er mig, der har tændt for sædevarmen, hvis nogen skulle spørge. Så skal der være fæææææææææææææææ'st, råber jeg muntert, mens jeg roligt forlader toiletvognen som var jeg Bruce Willis på vej væk fra en ekspolotion i en lufthavn med alt for ringe sikkerhed.

Skal egernet til festival igen? HELL YES!!!