{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.733 visninger | Oprettet:

Defekt toppakning? Opel Vectra C 2,8 V6 Turbo {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen

Beklager meget, at dette bliver et meget langt indlæg, men der er nok nødvendigt for at beskrive det hele. Jeg vil værdsætte meget, om nogen gider komme med deres inputs smiley

Min bil: Opel Vectra C 2,8 V6 Turbo fra 2008 (Z28NET med 250 hk standard). Bilen har kørt ca. 215.000 km

1) Jeg oplever for et års tid siden, at motoren går lidt ujævnt i tomgang og "hopper"

2) Pga. kilometerstanden, og da jeg ved, at tændspolerne på denne model ikke holder evigt - beslutter jeg mig for at købe 6 nye tændspoler og få dem skiftet (de er identiske med den på billedet). Min tanke er, at det er tændspolerne som er skyld i den ujævne motorgang i tomgang

3) Der er som bekendt tale om en V6-motor. Da jeg skal skifte den midterste, forreste tændspole, ser jeg, at den er delvist "afbrændt" med diverse fastgroede aflejringer på tændspolen. Til min store forbavselse opdager jeg tilmed, at tændrøret her ikke har været spændt ordentligt og jeg ville kunne have løsnet det udelukkende med håndkraft, såfremt jeg kunne få min hånd derned. Det "rør" hvori tændspolen sidder og som går ned til tændrørsgevindet, ser lidt "afbrændt" ud også.

4) Jeg piller tændrøret op, og ser, at der for enden af gevindet på tændrøret (der hvor der sidder 2 metalskiver) er en tynd, sort olielignende aflejring (det er meget tyndt, så jeg skal ikke kunne sige, om det er olie eller uafbrændt brændstof eller what ever !!!!). Kigger jeg ned for enden af det rør, hvor tændspolen normalt sidder, kan jeg se, at der rundt om i kanten ned mod stemplet sidder denne sorte olielignende plamage. Da røret er mindst 10-12 centimeter dybt og kun 3 centimeter i bredden, kan jeg ikke komme ned og få det rengjort.

5) Jeg tænker dog ikke videre over denne sorte plamage, men monterer alle de 6 nye tændspoler. Jeg skifter kun tændrøret ved denne ene cylinder, og ikke de 5 andre, da de kun har kørt ca. 40.000 km.

6) Herefter kører bilen fint igen, og den går også "rent" i tomgang.

7) For 3-4 uger siden (dvs. ca. et år efter "fadæsen"), beslutter jeg mig for at sætte 6 nye tændrør i bilen.

8) Det tændrør, som nu har siddet i et år i det midterste, forreste kammer, har igen denne sorte aflejring helt oppe ved de 2 metalskiver - men der er ikke noget på elektroden. Da jeg som nævnt ikke kan komme til og derfor ikke kan fjerne plamagen for enden af røret ned mod stemplet - ved jeg af gode grunde ikke, om der virkelig ER en utæthed eller om "slammet" på tændrøret blot er gammelt slam fra sidste år.

9) Jeg sætter de nye tændrør i (medio maj 2017) - og i dag - 3 til 4 uger efter jeg satte dem i, tjekkede jeg det så lige igen det midterste "kammer". Der var igen denne sorte plamage for enden af gevindet på tændrøret, men det er jo også fordi jeg hver gang skruer tændrøret ned i denne plamage, så jeg ved ikke, om der er en utæthed.

Det korte af det lange er:

Så længe bilen kører fint og går jævnt, er der så behov for at gøre noget? Hvad kan man i givet fald gøre? Kan man på et værksted måle om der er en utæthed? Hvorfor er der en sort plamage? Jeg tænker jo lidt, at uforbrændt benzin - som kan være røget op i røret - ikke bliver sort, og så tænker man jo med det samme OLIE - hvilket der jo ikke bør være her.

Igen - jeg beklager det lange indlæg - men værdsætter enhver kommentar smiley

PS: Jeg skifter olie for hver 10-12.000 km (Opel / GM Dexos 2) - og bilen forbruger stort set ingen olie mellem olieskiftene. Det er normalt kun nødvendigt at efterfylde ganske minimalt med olie - hvis da overhovedet.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Defekt toppakning? Opel Vectra C 2,8 V6 Turbo
  • DisConFlubberated
    VIP
    DisConFlubberated Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    maj 2007

    Følger: 49 Følgere: 67 Biler: 2 Emner: 46 Svar: 5.741
    #1   5. jun 2017 Det er højest sandsynligt olie der ligger i tændrørsbrønden. Olien kommer fra en utæt ventildækselpakning. Det er set før på andre opel v6 motorer.

  • #2   5. jun 2017 @DisConFlubberated - Mange tak for svaret smiley

    Hvis det forholder sig som du skriver, er det så en større (læs: dyrere) opgave at få løst?

    Jeg vil i første omgang prøve at få rengjort tændrørsbrønden (har tænkt på nogle lange vatpinde smiley

    Og kommer der snask i bunden igen, så kan det jo nok desværre ikke være andet end olie, desværre smiley


  • DisConFlubberated
    VIP
    DisConFlubberated Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    maj 2007

    Følger: 49 Følgere: 67 Biler: 2 Emner: 46 Svar: 5.741
    #3   5. jun 2017 Det er en udskiftning af ventildækselpakningen, det tager ikke vildt lang tid, max en time vil jeg mene når det er den forreste cylinderrække. Men prøv at hør det lokale værksted ad i morgen eller opel hvis du ikke stoler på den lokale, for at få en pris. Det er bare udskiftning af en ventildækselpakning.

  • #4   5. jun 2017 #3 - Super - mange tak - det vil jeg prøve smiley

Kommentér på:
Defekt toppakning? Opel Vectra C 2,8 V6 Turbo

Annonce