{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Lloyd Arabella 1960

33.737 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Jens Tandrup
Mand | 52 år | Oprettet: 7. jun 2007


Lloyd Arabella

Årgang:
1960
Motor:
Langsliggende 897 cc, 4 cyl. 4-takt vandkølet boxer. 8 topventiler, stødstænger, 100% alu-letmetalmotor.
6 volt El-anlæg.
4 gear, fuldt synkroniseret, ratgear
Hestekræfter
38 HK v. 4800/o-min. (42 HK SAE)

Lyder ikke af meget, men det svarer til en liter-ydelse på 42 HK/L, hvilket var imponerende i en tid hvor nærmeste konkurrent, en VW-1200 ydede 28 HK, dvs. 23 HK/L
Fælge
13" KpZ (Kronprinz) Stålfælge med originale Lloyd pynteringe og navkapsler i krom
Dæk
Continental 145/80 R13 - hvide dæksider

Originalt 5.20x13 Diagonal-dæk
Undervogn
Fuldt uafhængige hjulophæng, dobbelte svingarme og skruefjedre forrest, og langsvirkende svingarme med skruefjedre og krængningsstabilisator bag,
Forhjulstræk, tandstangstyring
Ventilerede bremsetromler for og bag, i øvrigt lavet af alu med stålforinger.

Sidstnævnte er et eksempel på den kompromisløse konstruktion, som var med til at gøre produktionsomkostningerne alt for høje. Bremsetromlerne kostede dengang dobbelt så meget at fremstille, som dem der sad på en Mercedes 220, som blev solgt til næsten 3 gange så meget.
Bilstereo
Original Philips FM-Mono radio

Philips Stereo-kassette afspiller fra 1965

Hirschmann Motor-antenne 6V
Styling
Originalt to-farvet

Masser af krom
Interiør
For sin tid meget veludstyret. Udstyret i kabinen resulterede i 5 patentansøgninger i 1959 ved introduktionen. Blandt andet det kombinerede instrumenthus, som noget nyt indeholdt advarselslamper for lav benzinbeholdning, overophedet motor, trukket håndbremse og defekte baglygtepærer. Desuden var bilen den første bil i Europa med lås på forsædernes vippefunktion. Derudover har den omdrejningstæller, vacuummeter, visker med med vaskefunktion, regulerbar belysning i instrumenter mm.
Ekstra tilbehør
Af andre fike detaljer kan nævnes at reservehjulet er anbragt under bilen i en elevator som fjernbetjenes fra bagagerummet, oplyst bagagerum, nedfældeligt bagsæde osv... Alt sammen ting som ikke var "normalt" i 50-60erne.
Styrker ved bilen
Svagheder ved bilen
Bemærkninger
Bilen er en Lloyd Arabella, fremstillet af Borgward koncernen i Bremen, Tyskland. Den er uhyre sjælden, idet modellen kun blev fremstillet i ca. 45000 eksemplarer fra 1959 - 1963.
Arabella'en har gennem tiden fået den tvivlsomme ære, af at være årsag til Borgward koncernens konkurs, pga. forskellige børnesygdomme, men sandheden er en del mere nuanceret. Arabella'en kom for hurtigt på markedet og led i starten af problemer med gearkasse og utætte vinduer, hvilket betød at ca. 4000 biler blev tilbagekaldt, men det største problem var at bilen blev solgt for billigt - nærmere betegnet 587 DM pr. bil. Borgwards økonomi var således trængt af Arabella'en, men også konstruktionen af helikoptere og den store Borgward P100 havde gjort sit indhug i likviderne. Helikopteren drænede firmaet for 43 millioner DM og kom aldrig i produktion og Borgward P100 (Tysklands første bil med luftaffjedring) blev købt ud fra en vigtig bilmesse af de skræmte konkurrenter.
Borgwards biler var utroligt fremsynede og teknisk avancerede, men Carl Borgward var en større ingeniør og opfinder end han var købmand.
Borgwards fabrikker blev således erklæret konkurs i 1961 pga. ovennævnte likviditetsproblemer, og senatet i Bremen, nægtede Borgward et nyt lån. Ved bordenden i denne sag sad Dr. Johannes Semler der var bestyrelsesformand hos BMW. Ved at smække kassen i, fjernede han en stor konkurrent til det dengang ligeså trængte BMW. Eftertiden har spekuleret meget i dette kuplignende tiltag, ikke mindst fordi Borgward, inden hans død i 1963, betalte samtlige kreditorer hver en øre og altså teknisk set slet ikke var insolvent. Havde han fået det ønskede lån havde han nok klaret udfordringerne - men det var ikke ønsket!

Mit eksemplar er i 100% original stand. Dvs. original lak, krom, motor og gearkasse.
Registret første gang 11.04.1960
Min far købte bilen i 1960 og brugte den hver dag indtil 1985. I 1986 fik jeg bilen (konfirmationsgave) og i 1990 overtog jeg nøglerne. Bilen kører stadig på de originale sorte "UH" (Aalborg) plader og er som sagt ikke på nogen måde restaureret. Den har tilbagelagt mere end 320.000 km med samme motor og gearkasse og var indtil 2008 det eneste indregistrerede eksemplar i Danmark. I dag er der 3.
Bilen kører fantastisk og præsterer næsten 20 km/l (17 km/l ved konstant 110 km/t. - målt på en tur fra Aalborg - København)

Et helt igennem fantastisk køretøj, med en fantastisk historie :-)

Vil du se andre Lloyd eller bare brugte biler?
Kommentér på:
Lloyd Arabella
Annonce