{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Citroën BX 19 TZD 1991

5.247 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Mads H
| 0 år | Oprettet: 12. jun 2008


Citroën BX 19 TZD

Årgang:
1991
Motor:
XUJ9DE - bag dette lidt svært udtalelige navn gemmer der sig en af verdens bedste og mest sejlivede dieselkonstruktioner, PSAs geniale 64-hestes sugediesel på 1905 kubik. De kan simpelthen IKKE tæves ihjel, ligger i et utal af PSA-biler, inkl. postens utallige Peugeot Partnere - og kan de holde til Posten, kan de holde til ALT!

XU-dieselen så dagens lys i salig Peugeot 305 diesel helt tilbage i 1982, og var til at starte med på 1788 kubik og 58 hk. Senere voksede den til 1905 kubik. Den var i produktion til 1999, hvor den blev afløst af den lille HDi-motor, og har ligget i et utal af Peugeot- Talbot- og Citroën-modeller, foruden i en række andre biler, bla. Lada Niva - jow jow...
Hestekræfter
Yieee-haaa, 64 af slagsen, det er nåwww der rykker! Et moment på 136 Nm ved 2.200 o/min er heller ikke meget, men den er genialt smidig og sejtrækkende. 0-100 på 3 kvarter, men denne her er i rigtig god foderstand, thi jeg har klokken den til 174 km/t - iflg. fabrikken er topfarten 158. Uanset hvordan helvede man kører, går den 20 på literen. Episk!
Fælge
Standard 14" stål
Dæk
Nye Michelin 175/60HR14 Energysaver, hva ellers?? Ældre, Citroën'er kan mærke det, hvis man monterer ukurante dæk på dem. Og så kører de dårligt, eller værger sig for at starte.
Undervogn
En lidt forenklet udgave af Citroëns geniale, flyvende tæppe: Fortil triangler, og bagtil langsgående svingarme, ophængt i en McPhersonaksel. det hele affjedret af hydropneumatik - altså gas/væskeaffjedring, der også tager sig af bremserne og servostyringen. Smart, da der således ikke er nogen bremsevæske der kan koge.
Bilstereo
En ældre, men ganske velspillende Pioneer-fætter, og 200W Hertz'er i fordørene, diskanterne (via fordeler) i instrumentbordet er fra et par gamle Bower & Wilkins højttalere, jeg engang slagtede. Det spiller sgu egentlig meget godt...
Styling
Styling? "Ordener hænger man paa Idioter" (P.A. Heiberg) Mange synes BXeren er en grimrian, men prøv at se nøgternt på designet: Det er utrolig konsekvent og stringent, der er ingen overflødige linier. Jeg har aldrig selv syntes den er køn, men jeg tager hatten af for den intelligens, der ligger bag designet. Den er - selv målt med nutidige alen - en utroligt rummelig bil. Citroënkørsel, reduceret til det væsenligste: En komfortabel og sikker undervogn, en motor og lidt bil udenom. Fransk 80er-mellemklasse per Excellance. Designet blev iøvrigt begået af Marcello Gandini, manden bag flere af Lamboghini og Maseratis mest vellykkede biler. Gandini har senere udtalt, at BXen faktisk er en af de designs, han var mest stolt af, fordi Citroën fik så rummelig og praktisk en familiebil ud af det.
Interiør
Overraskende veludstyret for sin tid - TZ-modellerne havde el-ruder for og bag, centrallås, servo, lækre veloursæder med højde/hældningsjustering, der var 4 nakkestøtter, delt bagsæde, mm. Nåhja, et el-soltag har den også.
Ekstra tilbehør
Fastmonteret Garmin-navi, olietermometer, mm. Da den ofte trækker og arbejder, er det najs at kunne holde lidt øje med olien...
Styrker ved bilen
Svagheder ved bilen
Bemærkninger
Der er satme ved at være langt mellem de gode... BXen er efterhånden på vej mod en anerkendelse som klassisk, bevaringsværdig Citroën-klassiker, men er stadigvæk en brugsbil, man kan stole på. Desværre var det også dens skæbne - i dag er der endog MEGET langt mellem bare nogenlunde hele eksemplarer, særligt diesel-modellerne er alle slidt op. Cluseau (som vi har døbt bilen her, efter Peter Sellers' uforlignelige Inspector Cluseau) er kærestens ejendom, og udover at være "grisebil" for at skåne CXerne kører den Jelling-Ålborg 2 gange om ugen. Det er en sydtysk importfætter, der pt. har kørt 280.000 km, så den er kun lige kørt til. Fabelagtigt pålidelig og taknemmelig bil, vi har kørt 40.000 km pålidt over ½ år, og den har aldrig slået en forkert prut. Vive la France!!!

Vil du se flere Citroën BX 19 TZD til salg? Andre Citroën eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
Citroën BX 19 TZD
  •   28. aug 2010 Erreur! smiley

  •   28. aug 2010 @House...
    Selvfølgelig. Flot, at skrive navnet forkert 900 gange

    Nå - nu gider jeg ikke rigtig rette det


  •   27. aug 2010 Hejsa smiley
    Mads, Mads, Mads. Du tænker vel på Clouseau smiley


  •   24. aug 2010 ...
    Din BX får en høj; din velformulerede og humoristiske tekst gjorde udslaget smiley


  •   24. aug 2010 Høj
    Super bil, har selv haft en BX 19 GTI og hvor er din velholdt, og uhmmm den rigtige farve til en bil, se gerne på min bil og smid en stemme....Øhhhh hjælp lige med de udfordringer når du er igang.... griner


  •   24. aug 2010 hej..
    Mister fear and loanting in las vegas:-)
    Der er altid plads til en André Citroen´s kreationer på galleriet.


  •   24. aug 2010 Re: Minder
    Hehe, efterhånden sker det at vi bliver antastet af folk på tankstationer og på P-pladser, der kommer hen og siger "Nej, hvor står den flot, sådan en havde jeg engang, den kørte fame godt, nu er der jo ingen tilbage af dem osv. osv..."

    Et godt tegn på, at den er godt på vej til at blive en rigtig klassiker. Skal lige forbi og se dine Ritmoer, dem er der satme ikke mange tilbage af!!!


  •   24. aug 2010 Minder
    Hold da op hvor den giver minder..Havde en næsten ny BX 14 i 1988.Meget plads,,og køre skide godt,,,men fik en del bøvel med hydralik,,så blev den solgt.Det er lige før en BX er lige så sjælden som mine Ritmo"er.


  •   24. aug 2010 C5ere er såmænd nogle udmærkede biler
    Lige så driftsikre som en tilsvarende Passat, bare billigere og mere komfortable. Har faktisk vundet et væddemål med BXen, den skulle følge efter en kammelegerat's Toyota HJ61 gennem en grusgrav - og sørme om ikke Cluseau kom igennem ved egen hjælp! Det gav lige en flaske 18-års Lagavulin til barskabet, og en flok 4WD-drenge med nogle ret lange ansigter!!! Hemmeligheden er jo dens lave vægt, den høje frigang med affjedringen i høj - og maskinens sejtræk = intet hjulspin. BXerne fandtes også som 4WD'er, sådan én gad jeg sgu godt have...


  •   24. aug 2010 Mads
    Ja, jeg vil nok sige at der er en lille smule overlæs på den trailer.. Men dens off road egenskaber overrasker faktisk flere gange.

    Vi havde aldrig haft Citröen før end at jeg købte den C5´er til hende for 4 år siden...Hun har kørt 50.000 km i den siden da og ikke et problem. Kun normal service..


  •   24. aug 2010 @Traders: Tak, tak
    Jow, lidt Citroënnørd er man vel...! Faktisk har Cluseau et utal af gange overrasket os med at vise et nyt talent - pålidelig og superøkonomisk rejsevogn/feriebil, off-roader, varevogn, trailertrækker (der er vidst en tale om en kende overlæs på billedet med Williamstraileren, fyldt op med SF-sten) festivalcampingvogn, osv. Et multitalent, det eneste han ikke kan, er at acclerere - det sløve drog...


  •   24. aug 2010 Velkommen Cluseau
    Dejligt at møde en, hvor glæden og lysten til sin bil skinner så meget igennem. Denne tydelige frankofili kommer til udtryk på alle måder..

    Du nyder din bil og blive endelig ved med det, men glem ikke at giv os andre disse malende rejsebeskrivelser fremover...Jeg glæder mig ihvertfald.

    Kæresten sværger også til Citröen..Hun har en Citröen C5 1.8i Advance, som bliver brugt til alt imellem repræsentaions møder og kørsel med haveaffald..Alt klarer den med ynde.


  •   24. aug 2010 dejligt vogntøj
    savner helt min gamle BX 19 Sport, de kører bare fantastisk..


  •   24. aug 2010 Inspector Clouseau..
    Teksten er fantastisk underholdende,og samtidig informativ....
    Meget forfriskende at læse en beskrivelse som ikke udelukkende omhandler Data.

    Vive la France.
    Vive la Rêpublicue.
    Vive la 2CV.

    Vh. Søren
    Ps: det ER en synd, at dissekere et sæt B&W.


  •   24. aug 2010 Det tror jeg sku vi alle er smiley

    Den holder nok også længe, også selvom den bliver udsat for det daglige slæb. Som du selv skriver laver PSU gruppen glimrende dieselmotorer, også i dag. Hold du den på vejene, så har andre Citroën fanatikere også noget at se på. smiley


  •   24. aug 2010 Hader ingen!
    ...men er til gengæld dygtig til at lufte fordomme.

    Den hører egentlig hjemme i en garage, uden at skulle udsættes det daglige slæb - men på den anden side, den kører simpelthen kanongodt, og billigere kørende bliver vi sgu aldrig


  •   24. aug 2010 Haha, jeg er nu nok egentlig typen du hader. Udover min 306'er ikke er kørt i smadder og gejlet - Hvilket den heller ikke bliver.

    Den skal da ikke stå og rådne op (Hvis det ellers er muligt) i en garage, den skal da fortsætte på vejen, hvor den hører til smiley Det er i øvrigt nogle pæne andre Citroën'er du har.


  •   24. aug 2010 @Dejbjærg
    Tjah, misundelse er der sikkert næppe tale om ved en BXer smiley Men tak for din besked, den er i sandhed et pragteksemplar og sikker et af de bedste i landet - faktisk har jeg helt dårlig samvittighed ved at skambruge den - den bør gemmes...


  •   24. aug 2010 Folk afviser vel af ren misundelse. smiley Den er satme flot. Og teksten er skrevet, så man rent faktisk får lyst til at læse det hele. Velkommen!

  •   24. aug 2010 Tak, Martin
    Jeg kan til min beklagelse konstatere, at jeg åbenbart har benyttet for mange flerstavelsesord, siden vi nu er oppe på 89 afvise-point? Hvad fuck sker der for bilgalleri's brugerflade? Er der efterhånden fuldstædigt lukket for andet end sænkede og sønderkneppede gamle BMWer? Det kniber øjensynligt en anelse med den åndelige rummelighed


  •   24. aug 2010 Velkommen


  •   24. aug 2010 Uuuuh, 63 afvisepoint
    Jeg synes (jeg er lærer, og underviser 8. og 9. klasse) at mine elever skal gå i seng, det er sent, og i skal op og i skole i morgen, tåbelige bumseansigter


  •   24. aug 2010 BX
    Den skal da bare ind.
    Rigtig fin oprettelse.


Annonce