Folkeskole Class Reunion Folkeskole Class Reunion

Hejsa
Jeg ved godt at dette er BG, og ikke "Mads og Monopolet" - hvis nogen da har hørt det om lørdagen på radioens P3. Men det er da trods alt postet i "Off Topic"

Sagen er, at jeg har et lille dilemma, jeg gerne vil høre jeres mening om.

Via min Facebook-profil, er jeg blevet kontaktet af en gammel ven fra folkeskolen (ikke på vennelisten), som sammen med nogle andre ex classmates har planlagt at samle vores gamle folkeskoleklasse fra 8. årgang.. Pågældende person har nu bedt mig kontakte vedkommende.

Nu forholder det sig således, at jeg kan mærke på mig selv, at jeg faktisk slet ikke har lyst til at mødes med de gamle klassekammerater.

Jeg er ikke selv blevet mobbet, men efter min mening var klassen MEGET uhomogen og der var stor klike-dannelse, - ikke noget specielt godt sammenhold, der var ofte en "ond stemning" - samt også en del ondsindet mobning.

Idag, ca. 18 år efter at vi gik hver til sit - har jeg ingen kontakt what-so-ever med nogen fra den gang.

Jeg har overvejet meget hvad jeg gør:

1) Det nemmeste vil være at undlade at svare på facebook-henvendelsen. Det hælder jeg mest til pt.
Det skal dog siges, at den pågældende person som har kontaktet mig via Facebook, var en af dem jeg havde et rigtig godt forhold til - så jeg føler at jeg er lidt "lousy" hvis jeg bare lader være med at svare.

2) Man kan være hudløst ærlig og sige, at man faktisk ikke har lyst til at mødes med de andre. Her frygter jeg bare lidt, at jeg måske er den eneste der står med det synspunkt - og det ved jeg heller ikke om jeg har lyst til.

3) Man kan finde på en undskyldning (nødløgn - at man desværre ikke kan den dag - men så risikerer man bare at de inden genforeningen sender en liste ud, hvor man kan afkrydse hvilke alternative dage genforeningen eventuelt kan finde sted. Man kan selvfølgelig sige, at man ikke kan nogen af dagene, men den er der nok ikke mange der tror på.

Jeg skal ikke udelukke, at det kan være sjovt at mødes senere (om 30 år f.eks.) - når alle har stiftet familie, har børnebørn og har haft et langt arbejdsliv og det hele er kommet lidt på afstand - men pt. gider jeg bare ikke - og føler heller ikke at jeg har noget at sige til de andre.

Håber i tager spørgsmålet alvorligt og gider komme med jeres mening om sagen og hvad I ville gøre.

På forhånd mange tak